SSG

Døgnservice:

70 15 38 00
Håndværker service,

Håndværkerservice

Når en ejendom skal renoveres eller genetableres efter en større skade, skal der ofte flere specialiserede bygningshåndværkere på banen. Der er også tilfælde, hvor småskader ikke kræver faglærte specialister, men hvor det med fordel kan klares af én fleksibel og alsidig håndværker.

Har man en leverandør, der kan hjælpe i begge situationer, er man sikker på altid at få præcis den ydelse, der er behov for. Og det sparer unødige udgifter og giver fleksibilitet.

Dygtige håndværkere

SSG har et miljø, der udvikler og tiltrækker branchens bedste fagfolk. Dygtige håndværkere der virkelig kan deres kram, og sætter en personlig ære i at levere den rette kvalitet.

Her kan du trække på alle gængse håndværksspecialer, når behovet opstår. Fx tømrere, snedkere, murere og malere. Vi hjælper med små og store opgaver, uanset om det sker som følge af en skade, eller som led i en tiltrængt vedligeholdelse.

Tømrer, specialuddannet i skadeservice

Skadeservice er et af vores kerneområder, og opgaverne kommer typisk som følge af brand-, sod-, vand-, og fugtskader, samt i fbm. indbrud eller hærværk.

Da tømrerarbejde ofte er påkrævet ved skader, har vores tømrer udvidet deres kompetencer inden for skadeservice. Udover reparation og genetablering af alt fra døre, vinduer og gulve, til køkkener og komplekse bygningskonstruktioner, er de uddannet i besigtigelse, begrænsning af følgeskader, afdækning og sporbevaring.

Snedker– og tømrerforretning på Bornholm

I 2011 opkøbte SSG, Østergade snedker– og tømrerforretning samt skadeservice Bornholm.

Med udspring i tradition og dygtig bornholmsk håndværk tiltrækker Østergades Snedker- og tømrerforretning branchens bedste fagfolk. Dygtige håndværkere, der virkelig kan deres kram, og sætter en personlig ære i at levere i rette kvalitet.

I forretningen kan du trække på tømrer, snedkere og malere, når behovet opstår. Vi hjælper med små og store opgaver, uanset om det sker som følge af en skade, opbygning/istandsættelse eller som led i en tiltrængt vedligeholdelse. Vi er vant til at håndtere alle byggeopgaver uanset om, det er i privat eller offentligt regi.

Opstår der opgaver, der involverer andre faggrupper, som ikke er repræsenteret i afdelingen, som f.eks. murer, blikkenslager eller elektriker, samarbejder vi med kvalitetsbevidste eksterne virksomheder.

Malerfirma Bühring & Johansen

I 2012 opkøbte SSG malerfirmaet, Bühring og Johansen.

Bühring og Johansen er et velrenommeret malerfirma beliggende i Herlev.

Bühring og Johansen tilbyder en lang række ydelser inden for malerfaget, blandt andet:

  • Renovering
  • Vedligeholdelse
  • Istandsættelse

Relaterede ydelser

SSG tilbyder også at varetage total- og hovedentrepriser eller byggestyring ved nybyggeri eller renoveringsprojekter.

Her får du glæde af vores omfattende viden og erfaring. En samarbejdspartner der tager det samlede ansvar for din tilfredshed, og som er vant til at sætte høje standarder for sig selv, og som kræver samme høje standard af underleverandører.

Netop fordi vi har mange specialer samlet ét sted, kan vi med fordel bruges til mangeludbedring. Lad os besigtige byggeriet, og komme med forslag og budget til din vurdering. Eller giv os mangellisten, punkt for punkt, så sørger vi for udbedringen.

 

Med SSG er du sikker på, at alt er i orden. Vi har tæt kontakt med de kommunale tekniske forvaltninger samt Slots- og ejendomsstyrelsen, for at sikre korrekt udførsel iht. Bygningsreglementet samt vejledning i Byggeri og vedligehold af fredede ejendomme.