Håndtering af indbo

Løsørerenovering

SSG håndterer renovering af løsøre efter brand, vand og skimmelskader. Renovering foregår på skadestedet eller på et SSG center. Vi benytter anerkendte metoder til afrensning af indbo efter skimmel, og til at kvalitetssikre efterfølgende. Sodskadet indbo afrenses og lugtsaneres efter behov. Vi har fra start af fokus på de enkelte forhold i sagen, såsom erhvervstab, sociale forhold eller særlige omstændigheder, og iværksætter målrettede indsatser herefter.

Møbel- og tæpperens

SSG har stor erfaring i afrensning af møbler og tæpper. Vi vurderer hvert møbel eller tæppe enkeltvis for korrekt behandling. SSG benytter både tørrens og mekanisk rens, alt efter hvilke tekstiler der er tale om. Lugtsanering iværksættes ved behov.

Renovering af møbler (møbelsnedker)

Renovering af møbler sker i mange tilfælde ved ældre eller kostbare møbler, hvor skaden på møblet er begrænset og møblet kan reddes ved at vores snedker bearbejder møblet ud fra de rigtige metoder vedrørende slibning, lakering og med fokus på at bevare møblets rette udtryk.

Tøjvask og rens

Vask og rens af tøj omfatter en vurdering af tøjtekstilet før behandling. Vi benytter allergivenlige og parfumefri midler til håndteringen af tøjet. Gennemtestede vaskemetoder benyttes og efterfølgende lugtsanering ved behov.

Flytning og opmagasinering

Når skaden er sket, er der ofte behov for at indboet flyttes fra skadestedet, enten til renovering, eller til ren opmagasinering, indtil vi kan returnere det til kunden. Alle SSG centre har store lagerlokationer tilknyttet og er eksperter i at håndtere flytning af løsøre. Vi har faste medarbejdere, der er uddannet i vores flytteprocesser.