Nu hvor året er ved at gå på hæld, starter vi traditionen tro vores årlige julekampagne. I år er vi tilbage i en mere normal hverdag efter et par vanskelige år. Vi har brugt vores tilbagevenden til en normal hverdag, som grundlag til årets julekampagne. Fokus er i år rettet mod kernen i vores forretning, brand og identitet: at genopbygge efter skader. Det er en del af vores DNA. For at afspejle dette, har vi indgået et partnerskab med Treedom.net, og sammen planter vi en BELFOR-skov.

Treedom er en virksomhed som har fokus på både de miljømæssige fordele ved at plante træer, og sociale og økonomiske. Treedom overdrager træerne til de lokale landmænd i deres område, så de kan få glæde af dem og deres frugter. Det giver landmændene mulighed for at supplere deres indkomst.

Alle europæiske og asiatiske BELFOR-lande bidrager til initiativet, og har tilsammen købt mere end 6400 træer, som plantes lige der hvor der er allermest behov for det.

“Bæredygtighed er på agendaen hos alle vores kunder, og i særdeleshed på agendaen hos os i SSG. Derfor er vores julekampagne, en del af et større fokus vi har i SSG, hvor alle tiltag er med til at minimere det CO2 aftryk vi sætter som virksomhed”, fortæller Britt Hennig, Direktør for Kunder & Salg.